Du er den vigtigste når der skal skabes forandringer

Engagerede, dedikerede medarbejdere har meget på spil i deres arbejdsliv. For de fleste er det en umulig opgave at skelne mellem hvem de er som mennesker og hvem de er på arbejdet.
Med de forskelligheder, der skaber dynamik og i sidste ende kvalificerer gruppens præstation vil der uvægerligt opstå risiko for uenigheder, der kan blive til tvister, der kan blive til konflikter, der binder de ressourcer, der er nødvendige for at gruppen kan performe optimalt.
De fleste medarbejdere vil sige, at det meste af ansvaret ligger hos en konfliktsky leder eller en leder, der har taget (uretfærdigt/forkert) part i konflikten.
Ledere er også mennesker (heldigvis). Derfor er de i lige så stor risiko for at blive en del af konfliktmønstre – nogle gange på et ubevidst niveau – som alle andre.
Få input til hvordan du bedst muligt møder forskelligheder og får dem inkluderet på en positiv og produktiv måde.
Bliv klogere på den part, du har – eller bliver tillagt – når vanskelighederne opstår. Er tingene løbet dig af hænde? Det går nogle gange stærkt. Få input til hvordan du bedst muligt får løsnet op for fastlåste positioner og mønstre ved fx at inddrage lederkolleger eller input fra andre.