Foredrag –

Undgå forråelse

Michael Danielsen Foredrag

Undgå Forråelse

Forråelse er når du – eller I – ukritisk vender negative følelser tilbage mod de mennesker, de negative følelser virkede til at komme fra. Risikoen for forråelse opstår, når et arbejdsfællesskab er i kollektiv krise eller afmagt. Det er en primitiv og (selv)destruktiv måde at prøve at tage vare på sig selv og sine kolleger på.

Du har et (med)ansvar for at forebygge forråelse ved at passe på dig selv i et arbejde med høje følelsesmæssige krav. Når du tager ansvar for dig selv får du det mod, der skal til for at løfte (arbejds)fællesskabet ud af forråelse.

På foredraget lærer du, hvordan forråelse ser ud i tanke, tale og handling. Hvordan det ser ud i hverdagens virkelighed. Hvordan en ’rå-hed’ kan snige sin ind i dig, ind i mellem dig og dine kolleger og op på dig og tynge dig. Ind i den måde du behandler dem omkring dig på – og de dig.

Du lærer, hvordan du og dine kolleger konkret kan forebygge forråelse. I tanke og i handling. Du får konkrete redskaber til at kunne ruste dit arbejdsfællesskab til at undgå forråelse.

Foredraget er til arbejdspladser, der skal håndtere høje, følelsesmæssige krav. Der skal håndtere kriser, fysisk/psykisk sygdom eller meget store og høje forventninger fra kunder/borgere/samarbejdspartnere.