Som professionel vil du gerne hjælpe. Støtte den anden. Guide den anden. Bringe den anden væk fra eller ud af en svær livssituation.

Uanset om det er et menneske i en voldsom livskrise, et menneske i svær mistrivsel eller et psykisk sårbare menneske – måske endda et menneske med en psykiatrisk diagnose.

Det stiller krav til dig at kunne være en hjælper. Du skal turde kigge på dig selv. På hvad det er, du bringer med ind i praksisrummet. Også når du bliver mødt af uforudsigelige og nogle gange voldsomme reaktioner. Du skal turde gå ind i det svære.

For at kunne gøre det skal du have styr på det grundlæggende: Viden om og redskaber til.

Viden om er nødvendig for at vi som professionelle (men også mennesker) ikke bliver ramt af usikkerhed. Gør jeg mon det rigtige? Når jeg vil hjælpe er det så faktisk en hjælp? Kan jeg komme til at gøre noget værre eller mere svært for den anden?

Redskaber til fordi når vi som professionelle vælger at gå ind i det svære så har vi brug for en ballast til at insistere på vores ønske om at hjælpe.

Sådan møder du meget kort sagt den psykisk sårbare borger:

1. Du skal vide hvad sårbarhed er – og forstå det

2. Du skal have redskabskassen i orden – og kunne gøre dem til dine egne

3. Du skal holde din opgave for øje: At understøtte et bedre funktionsniveau

At ville hjælpe handler om at kunne kigge på dig selv. Hvad bringer du ind i samarbejdet? Hvad kan du med fordel gøre mere af? Og gøre mindre af?Du skal have øje for dig selv og din måde at møde den anden i samarbejdet mellem jer på.

Og frem for alt et øje på dine kolleger omkring dig: det at være sammen i hverdagen er den absolut bedste måde at være en ressource for dem og for jeres fællesskab: At bokse med mennesker i livskriser uanset udtrykket og baggrunde betyder at du bliver påvirket.