Er løsningen til forebyggelse af stress fundet?

Det peger ny dansk forskning på…

En forskningsrapport publiceret i Nordic Journal of Positive Psychiatry peger på at løsningen til at forebygge arbejdsrelateret belastningsreaktion (i daglig tale ’stress’) er fundet.

Potentialet er enormt. For forebyggelse af mistrivsel og dermed sikre at der tages handling mens tid er. Og før belastningsreaktionen fører til generel handlingslammelse.

Rapporten peger på 2 betydende faktorer:

  1. Kontinuerlig trivsels-monitorering over en periode på mindst 6 måneder forud for de første tegn på en begyndende belastningsreaktion (stress).
  2. Et proaktivt beredskab bestående af erfarne erhvervspsykologer, der foretager en kort kontakt på op til et kvarters telefonisk samtale.

På baggrund af et stort talmateriale har forskerne kunnet identificere et bestemt mønster: At medarbejdere der gennem længere tid har scoret gennemsnitlig trivsel målt med redskabet WHO-5 (5 positivt ladede spørgsmål til dit generelle velbefindende) og som rapporterer et pludseligt fald i selv-oplevet trivsel med dette redskab inden for en kortere periode bringes tilbage i en gennemsnitlig trivsel.

Altså at en bekymrende udvikling vendes inden den bliver alvorlig.

Ud fra de analyserede data har det været muligt, at skelne mellem hvordan den enkelte selv vurderer grunden til ændringen i trivsel: har der været tale om pludseligt opståede livskriser eller er der tale om en primært arbejdsmæssig forandring.

Forskerne understreger at det ikke er muligt at sige præcist hvad de betydende faktorer har været.

Men kan slå fast at data peger på en positiv betydning af kontinuerlig trivselsmonitorering og kontakten til et proaktivt psykolog-beredskab.

Det giver anledning til begejstring!

Siden jeg for år tilbage var en del af den faglige udvikling af en proaktiv trivselsindsats kaldet ’Howdy’ hvor du som medarbejder inviteres til at bidrage med din oplevede trivsel hver 14. dag og disse målinger blev givet tilbage til din arbejdsplads i form af månedlige, anonymiserede rapporter har det været mit håb at komme tættere på løsningen til at forebygge alvorlige arbejds-relaterede belastningsreaktioner.

Her ses “vejen” gennem Howdy

Det virker!

Det har i hvert fald været mit eget personlige indtryk gennem i de mange, mange måneder jeg selv var en del af det proaktive psykologberedskab og de hundrede- hvis ikke tusindevis af samtaler, jeg selv har haft i beredskabet.

Det kan ikke individualiseres

Det har siden starten været afgørende for mig at vi ikke individualiserede mistrivsel. Min erfaring sagde mig allerede dengang at det ikke var en mulig løsning hvis vi skulle nå i mål med ambitionen: At sikre rådgivning, hjælp og støtte inden begyndende tegn på en belastningsreaktion fik for store personlige omkostninger. Og samtidig give fællesskabet (arbejdspladsen) så god en mulighed for at reagere på bekymrende forandringer i tide som muligt.

Lad os sammen blive klogere – og bedre!

Det ville være naivt at tro at vi her har fundet den endelige løsning. Der er brug for at arbejde videre. Blive klogere.

For eksempel er det min overbevisninger at vi gennem understøttelse og prioritering af det reelle ledelsesrum kan sikre mere handlekraftige og socialt ansvarlige fællesskaber. At vi i højere grad indser at personaleledelse i 2018 er en kernefaglighed i at sikre både den enkeltes livskvalitet men også fællesskabets handlekraft og effektivitet. At ledelse ikke er noget, man enten kan eller ikke kan, men i stedet er en evne, der løbende skal lades op og boostes lige som vores antivirus-programmer og firewalls løbende opdateres.

Kvaliteten ligger i den løbende opmærksomhed på og udvikling af.