Er ’rå’ tankehandlinger, man er bevidst om, tegn på at man er blevet forrået?
Et indlæg i vores lukkede Facebookgruppe ”Forråelse” har sat nogle tanker i gang, jeg gerne vil dele med jer alle og meget gerne høre jeres tanker om.
Et medlem af gruppen har stillet et meget relevant spørgsmål: Hvis man er bevidst om sine ‘rå’ tankehandlinger, er det så forråelse?
Flere medlemmer har delt deres tanker i gruppen, og jeg er for så vidt enig i ét medlems betragtning om, at så længe man er sig bevidst om, at det sker så er det ikke forråelse.
Selv kalder jeg det tanke-handlinger når jeg bliver opmærksom på, at der er nogle uforløste eller ikke-udtrykte følelsesmæssige påtryk, der ‘sidder’ i mig. Jeg kalder det tanke-handlinger fordi jeg ser dem som risiko-momenter for i højere grad, at begynde at udføre egentlige ’tale-handlinger’, hvor jeg ’kaster’ negative følelsespåtryk på mine omgivelser.
Jeg tror det er noget, vi alle kender – jeg gør i hvert fald. Nok også mere end jeg umiddelbart selv vil være ved eller synes er rart at indvie andre i.
For reaktionen opstår vel fordi der er noget, der har sat sig i eller på mig og som jeg har brug for at komme af med.
I mange situationer sker det automatisk – og jeg er dybt afhængig af mine omgivelser (kolleger) til at blive gjort opmærksom på, at der måske er noget, der ’gnaver’ i min arbejdsglæde. I andre situationer kan jeg være bevidst om tanken uden den bliver udtrykt.
Jeg synes det i de situationer må handle om at spørge sig selv: Er det her noget, jeg skal have handlet på? Og jeg vil altid anbefale at man vælger at dele sine overvejelser med kolleger eller andre i sin organisation – på den måde kan man få ‘tryk-prøvet’ sin mentalhygiejne og arbejdsglæde.
Det sværeste for os alle er vel når vi kan konstatere, at der er vilkår i vores arbejde, der ‘holder os tilbage’ eller påvirker os løbende? At det også er et vilkår, at der er vilkår, tror jeg giver mening for os alle.
For vilkårene forsvinder jo ikke – det er jo netop det, der gør dem til et vilkår – og de er meget sjældent noget vi direkte kan forandre/handle på. Ofte handler det om rammebetingelser, vi som fagpersoner løbende skal gøre op med os selv om vi kan se os i eller om det er vilkår, der generer os.
Her tror jeg det er afgørende at vi får vores holdning udtrykt og parkeret der, hvor den hører hjemme. Enten forsøge at slutte fred med det. Eller give det videre til dem, der kan (og skal?) gøre noget ved det. For eksempel en arbejdsmiljørepræsentant, en tillidsrepræsentant eller en leder. Når det er gjort så skal vi forsøge – igen med en ‘tankehandling’ – at lægge det fra os.
Nemt er det nok ikke – men nødvendigt! Nødvendigt for at forebygge forråelse. Og nødvendigt for at sikre høj faglighed.
Vil du vide mere om forråelse, kan du deltage i et af vores gratis webinarer
Seneste kommentarer